Bliv klogere:
når du skal giftes eller skilles
Når et par bliver gift, indtræder de nygifte i det, der kaldes et formuefællesskab.
Det betyder, at alt, hvad begge parter ejer og har ved indgåelsen af ægteskabet, bliver til en fælles formue, ligesom alt det, parterne erhverver under ægteskabet, også indgår i den fælles formue. Det kan blandt andet være arv, lønindkomst eller værdi af egen virksomhed, som parterne får under ægteskabet.
Det er dog muligt at aftale en anden formuefordeling end formuefællesskabet. Det sker gennem en såkaldt ægtepagt, hvilket er en aftale, som parret indgår om deling af formue i tilfælde af skilsmissse.
Det kan være en god ide at indgå en ægtepagt, hvis den ene part eksempelvis har sin egen virksomhed, parterne har børn fra tidligere parforhold eller har anden stor formue, der bør forblive særeje ved skilsmisse og dermed udeholdes fra formuefællesskabet.
Der er den særlige undtagelse til formuefællesskabet, at pension ikke indgår. Det betyder, at pensionen som udgangspunkt ikke deles, hvis et par senere bliver skilt.
Kvinders pensionsformuer er i gennemsnit 26% mindre end mænds (F&P 2022). Da pensionsformuen ikke indgår i formuefællesskabet, stilles kvinder derfor potentielt dårligere end mænd i tilfælde af skilsmisse.
En ægtepagt kan også bruges til at aftale en deling af pensionsformue ved skilsmisse.
I 2024 blev der tinglyst rekordmange ægtepagter (jf. Sampension). .. Det bliver altså stadig mere almindeligt at indgå en ægtepagt i forbindelse med, at man skal giftes eller mens man er gift, hvis det bliver relevant.
Når du skal giftes, kan det tilsvarende være en god ide at overveje at lave et testamente. I et testamente kan du bestemme, hvordan din formue skal fordeles, når du går bort.
Tilsvarende kan det også være en god ide at indgå en fremtidsfuldmagt, der er et juridisk dokument, som bliver gældende, hvis du bliver ude af stand til at disponere over dine egne midler.
![brett-andrei-martin-noWYMwCDAw8-unsplash.jpg](https://static.wixstatic.com/media/80e66d_48b554b38c464ecba86d64d3da9d29a5~mv2.jpg/v1/fill/w_491,h_737,al_c,q_85,usm_0.66_1.00_0.01,enc_avif,quality_auto/80e66d_48b554b38c464ecba86d64d3da9d29a5~mv2.jpg)
![](https://static.wixstatic.com/media/80e66d_09045e361754425ca8eb0a55b961a44f~mv2.jpg/v1/fill/w_489,h_326,al_c,q_80,usm_0.66_1.00_0.01,enc_avif,quality_auto/80e66d_09045e361754425ca8eb0a55b961a44f~mv2.jpg)
Vi anbefaler, at:
→ I sammen taler om, om I har brug for en ægtepagt. Husk at ægtepagten bør gennemgås og eventuelt opdateres, hver gang der sker større livsændringer
→ Få din ægtepagt vurderet, og gerne udarbejdet, af en uafhængig tredjepart for åbenlyse ulighedsskabende faktorer, som vil stille den ene part dårligt økonomisk ved skilsmisse
→ Gennem hele livet har I åbne samtaler om jeres individuelle og fælles økonomi. Den første samtale kan være svær, men det bliver nemmere jo flere af dem I har.
Artikler mm.
![KØ_Illustrationer_v2-07.png](https://static.wixstatic.com/media/80e66d_9269b6d9f936468e9e626d1665054c2a~mv2.png/v1/fill/w_491,h_491,al_c,q_85,usm_0.66_1.00_0.01,enc_avif,quality_auto/80e66d_9269b6d9f936468e9e626d1665054c2a~mv2.png)
![KØ_Illustrationer_v2-05.png](https://static.wixstatic.com/media/80e66d_1939cda0610647c3b0526796f89452cc~mv2.png/v1/fill/w_489,h_489,al_c,q_85,usm_0.66_1.00_0.01,enc_avif,quality_auto/80e66d_1939cda0610647c3b0526796f89452cc~mv2.png)